Politiet har stadig intet motiv til en besynderlig voldssag, hvor en beruset mand tidligt torsdag morgen trængte ind i en lejlighed på Søborg Hovedgade ved København og tævede en 49-årig kvinde.
Kvinden bor i lejligheden med sin 38-årige ægtemand, der også var hjemme under episoden, oplyser vicepolitikommissær Tenna Wilbert fra Københavns Vestegns Politi.
- Den indtrængende mand begynder at slå på konen og forlader så stedet. Efter cirka fem minutter vender han tilbage, men i mellemtiden har konen fundet en kniv frem, fortæller Tenna Wilbert.
Ved gerningsmandens tilbagevenden stikker kvinden ham med kniven. Ifølge Tenna Wilbert kommer han ikke alvorligt til skade.
Politiet afhørte i løbet af torsdagen parterne i sagen, men uden at komme en forklaring på overfaldet nærmere.
Den indtrængende er kommet ind fra nabolejlighedens altan, men han er ikke tilmeldt på naboadressen.
- Han har formentlig en eller anden tilknytning til naboen. Ægteparret fortæller, at de har set ham før, men om han ligefrem bor i nabolejligheden, det ved vi ikke, fortæller Tenna Wilbert.
Den 27-årige mand blev sidst på eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet til den 20. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde