Kvinde finder kongepyton på gaden i København
En stærkt nedkølet kongepyton blev onsdag eftermiddag fundet i Hillerødgade på Nørrebro i København. Politiet opfordrer ejeren til at kontakte dyreværnet, som har hentet slangen.(Arkivfoto). Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Dyreværnet blev tilkaldt for at hente løssluppen kvælerslange. Politiet efterlyser ejeren.
En kongepyton er ikke umiddelbart et dyr, man regner med at støde ind i, når man går tur på Nørrebro i København.
Men det var, hvad en kvinde onsdag eftermiddag fik øje på.
- Hun ser slangen ligge i et buskads og kontakter så os, fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi.
Politiet kontaktede dyreværnet, som har hentet den omkring 50 centimeter lange kvælerslange, der er vant til noget højere temperaturer, end selv en forårsdag i København kan byde på.
- Den var meget afkølet og sløv. De forsøger nu at varme den langsomt op, men det er ikke sikkert, at den overlever, siger Michael Andersen.
På Twitter efterlyser politiet slangens ejer, som opfordres til at kontakte dyreværnet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker