Kvinde fløjet til hospital efter sammenstød med lastbil
En kvinde er kommet alvorligt til skade, da hendes bil stødte frontalt sammen med en lastbil ved Holbæk.
En bil er kørt frontalt sammen med en lastbil ved Ringstedvej ved Holbæk.
Kvinde er efterfølgende blevet hentet i en helikopter og skal behandles på Rigshospitalet.
Midt- og Vestsjællands Politi fik meldingen om uheldet klokken 10.20. Politiet vurderede hurtigt, at kvinden havde brug for akut behandling, og klokken 11.24 ankom helikopteren til stedet.
Politiet kan ikke bekræfte, om kvinden er i livsfare.
- Det kan jeg ikke sige, men hun er kommet alvorligt til skade, fordi når man fragtes til Rigshospitalet i helikopter, er det, fordi det skal gå hurtigt, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet ved endnu ikke, om det er bilen eller lastbilen, der er kommet over i den forkerte side af vejen.
Ulykken skete på Ringstedvej, og vejen har været spærret i begge retninger.
Ved Tjørnedevej er der fortsat omkørsel, da vejen ikke er ryddet, men trafikken er åbnet omkring Brorfeldevej
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned