Kvinde fra Nykøbing bed sagsbehandler

Så skete det igen.
Endnu en sagsbehandler er blevet overfaldet af en klient - denne gang i Solrød Kommune syd for København, oplyser P4 København.

Torsdag eftermiddag udviklede et møde mellem socialrådgiveren og en borger sig til vold, da den 21-årige kvinde fra Nykøbing F. bed sagsbehandleren i armen.

Kvinden var gået fra stedet, da politiet kom frem, men hun vil blive afhørt og sigtet for vold, når det lykkes at få fat i hende, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Sagsbehandleren, en 56-årig kvinde, blev undersøgt på skadestuen efter episoden.
/ritzau/

Overfaldet gik ud over en socialrådgiver fra Solrød Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret