Kvinde fra Vordingborg dræbt i Mexico

Den 33-årige Pia Hesselberg blev søndag nat fundet død ved pool-området på et hotel på Cancun i Mexico efter et fald på 39 meter fra niende etage, skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge DR P4 Sjælland er den 33-årige kvinde fra Vordingborg.Kvinden blev ifølge ekstrabladet.dk fundet af hotellets sikkerhedsfolk, og myndighederne er nu ved at undersøge, om hun er faldet ud over balkonen fra sit hotelværelse, eller om hun blev skubbet ud, eller hvordan ulykken kan være sket.

Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger tjekkede Pia Hesselberg ind på hotellet i fredags - tilsyneladende i selskab med en mand - men det vides ikke, om de to har boet på samme værelse. Manden er nu forsvundet.

Den dræbte kvinde elskede at rejse og har flere gange tidligere været i Mexico. De pårørende er underrettet.

Den 33-årige faldt 39 meter ned fra balkonen på sit hotelværelse. Mystik om omstændighederne.

Offentliggjort Sidst opdateret