Kvinde fundet død: Her er politiet foreløbige vurdering

Politiet fandt onsdag formiddag en død person i Ølgod. Foto: Morten Nielsen

En ældre kvindes død lader ikke til at være sket efter en strafbar handling, skriver politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag en 95-årig kvindes død i Ølgod.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev onsdag formiddag fundet død på en adresse på Slotsgade i Ølgod, og siden har politiet efterforsket sagen.

Det vil man fortsat gøre, lyder det, men den foreløbige vurdering er altså, at dødsfaldet ikke var resultatet af noget kriminelt.

- Efterforskningen fortsætter, da der mangler endelige svar på undersøgelserne, skriver politiet.

/ritzau/