Er det en naturlig død eller ligger der en forbrydelse bag?
Det spørgsmål arbejder politiet i Viborg med efter fundet af en 53-årig livløs kvinde i hendes lejlighed i Fredensgade i Viborg.
Ifølge vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard er kvinden kendt fra misbrugsmiljøet og blev fundet med friske skader.
- Men om skaderne stammer fra vold eller fra et fald, det ved vi ikke endnu. Det er blandt de ting, vi er ved at undersøge, siger Michael Kjeldgaard.
Politiet behandler derfor sagen som et mistænkeligt dødsfald og sikrer tekniske spor fra lejligheden, så de ikke er gået tabt, hvis det viser sig at være en drabssag.
Kvinden var alene i lejligheden, da hun blev fundet, men hendes hjem var ellers ofte fyldt med gæster fra misbrugsmiljøet.
- Vi er ved at afhøre flere af dem, men det er ikke altid de nemmeste mennesker at få en forklaring ud af, siger Michael Kjeldgaard.
Politiet forventer i løbet af tirsdagen, at de retsmedicinske undersøgelser kan fastlægge dødsårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde