Kvinde fundet med skader efter påkørsel
Nordsjællands Politi søger vidner, der kan give oplysninger om en ulykke tidligt torsdag, hvor en 59-årig kvinde formentlig blev påkørt af en bil på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte nord for København.
Kvinden, der er handicappet, er beboer på en institution i området.
Hun blev fundet på gaden ved 10.30-tiden af en socialpædagog, der i første omgang mente, at kvinden var faldet, da hun var ude at gå.
Da hun blev undersøgt af en læge, viste hendes skader sig at være alvorligere.
Kvinden blev i ambulance bragt til Herlev Sygehus, hvor det blev konstateret, at hun havde brækket begge ankler og det ene skinneben.
- Vi ved faktisk ikke, hvad der er sket, for kvinden er uden sprog og kan ikke selv fortælle, hvad hun har været ude for, siger vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands Politi.
Imidlertid mener politiet, at skaderne tyder på, at kvinden er blevet påkørt.
- Men vi har ikke hørt om en færdselsulykke i området, så derfor søger vi vidner, som måske har set noget, siger Ole Hestbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker