Kvinde gav politiet masser at se til
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet blev flere gange tirsdag kaldt til forskellige adresser, hvor en kvinde fra Nykøbing skabte opmærksomhed omkring sig.
Ikke færre end fire gange i løbet af tirsdagen nåede en 62-årig kvinde fra Nykøbing at være i kontakt med politiet forskellige steder i Vordingborg og Nykøbing.
Det hele begyndte kort efter klokken 10 tirsdag formiddag, hvor politiet blev tilkaldt, fordi kvinden lå på fortovet foran ungdomsskolen i Vordingborg. Betjentene fik rejst kvinden op og kunne konstatere, at hun ikke var kommet noget til. Hun blev derefter bortvist fra stedet.
Men blot en times tid senere tiltrak hun sig opmærksomhed på banegården i Vordingborg, hvor hun ifølge politiets døgnrapport råbte ukvemsord ad forbipasserende, optrådte aggressivt og gav dem fingeren. Hun blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og udstyret med en bøde på 1.500 kroner.
Derefter hørte politiet ikke noget til kvinden i de følgende otte timer, men klokken 18.19 var den 62-årige så tilbage igen på banegården, hvor hun forsøgte at få hjælp til at ringe 112. Det lykkedes ikke, og da kvinden tilsyneladende stadig ikke havde akut behov for hjælp, blev hun bortvist fra banegården.
Fem timer senere, klokken 23.15, var hun så nået frem til sygehuset i Nykøbing, hvor hun igen optrådte aggressivt. Politiet bortviste hende endnu engang, hvorefter man ikke hørte mere til hende, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker