En 42-årig kvinde blev fredag anholdt, efter at hun tilsyneladende havde prøvet at sætte ild til sin lejlighed på tredje sal i en ejendom på Vesterbro i Aalborg.
- Kvinden havde overhældt lejligheden med linolie og andre brændbare væsker og tændt et stearinlys, inden hun selv forlod lejligheden, siger vagtchef Åge Pedersen, Nordjyllands Politi.
Det var kvindens far, der alarmerede politiet, da hun havde ringet til ham og fortalt, at hun ville brænde lejligheden af.
Det vides ikke, hvad der ligger bag kvindens desperate melding.
Politiet ankom til en låst dør, og betjentene rekvirerede en låsesmed, da de gennem brevsprækken så det brændende stearinlys i lejligheden, hvor der ikke var nogen hjemme.
Da betjentene kom indenfor, opdagede de, at lejligheden var overhældt med forskellige brændbare væsker.
Et rengøringsfirma skal nu gøre lejligheden ren, mens politiets jurister vurderer, om kvinden skal fremstilles i grundlovsforhør. Politiet sigter hende for forsøg på brandstiftelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub