En redningshelikopter har reddet to unge kvindelige sejlere op af vandet, efter de var kæntret i deres sejlbåd ud for Tårbæk nord for København. Ved redningen var den ene kvinde livløs, og begge er fløjet direkte til Rigshospitalets traumecenter.
Der var i alt tre piger i båden, som alle er trænede sejlere. Men lidt efter klokken 14 rev et kraftigt vindstød båden omkuld, så to af pigerne faldt i vandet.
- Det er nogle trænede sportsfolk, så der er ikke tale om nogle amatører, som ikke vidste, hvad de laver, siger Hans Gosvig fra Nordsjællands Politi.
En tredje kvinde, der var ombord i båden formåede at blive i båden og sejle ind til havnen, efter at have ledt forgæves efter sine veninder. Hun alarmerede politiet, men først efter en times tid i vandet blev de to kvinder fundet i havet.
Den tredje kvinde er i chok og er efterfølgende kørt til Rigshospitalets krisecenter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde