Kvinde i livsfare efter knivstikkeri i Aalborg
Det var formentlig et kærestepars opgør, der torsdag endte med et knivstikkeri på gaden i Aalborg.
En 38-årig mand er torsdag eftermiddag blevet anholdt efter et knivstikkeri på Sølystvej i bydelen Rørdal i Aalborg. Her blev en kvinde stukket i ryggen, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.
Kvinden, der er 42 år, er indlagt på Aalborg Universitetshospital til behandling. Herfra er meldingen, at hun er i livsfare.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet kort før klokken 15 og anholdt kort efter den 38-årige lige i nærheden.
Han er mistænkt for knivstikkeriet, men han har ifølge vagtchefen været for beruset til at kunne afhøres.
Heller ikke kvinden har politiet kunnet afhøre.
Der er ikke oplysninger om, hvor mange gange kvinden blev stukket. Der vides heller ikke på nuværende tidspunkt, hvad motivet til knivstikkeriet var.
- Men vi ved, at manden og kvinden har været kærester, siger Henrik Beck.
Den mistænkte mand ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag.
/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde