Kvinde i livsfare efter påkørsel af tog
Ved stationen i Vordingborg er en kvinde blevet ramt af et tog. Hun er blevet fløjet til Rigshospitalet
DSB måtte fredag eftermiddag indstille togdriften på Sydsjælland, fordi en kvinde er blevet ramt af et tog i Vordingborg.
- Hun var ved bevidsthed, men i livsfare, lyder meldingen fra politiet, som dog ikke har yderligere detaljer om ulykken.
Den svært tilskadekomne kvinde er blevet fløjet til Rigshospitalet.
Alarmen om påkørslen fik politiet klokken 13.32.
Den skete ved spor tre på stationen.
Angiveligt var flere mennesker til stede på perronen og så ulykken, og dem forsøger politibetjente nu at tale med.
De nærmere omstændigheder har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi midt på eftermiddagen endnu ikke klarlagt.
Som konsekvens af hændelsen blev der stoppet for togdriften på strækningen mellem Næstved og Nykøbing Falster.
I stedet bestilte DSB busser til passagererne.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub