Otte personer blev kvæstet og i hvert fald én kvinde er i livsfare efter en voldsom ulykke på Hørsholm Kongevej i Humlebæk i Nordsjælland.
Her ramte to biler, der begge var på vej mod nord, hinanden.
- Føreren af den første bil opdager på sin gps, at de er kørt for langt. Føreren foretager derfor en U-vending og bilen bliver ramt af den, der kører bagved, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.
Efter ulykken er otte personer indlagt på fire forskellige hospitaler.
To kvinder er blevet bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor den ene er i livsfare og lagt i kunstig koma.
To andre personer er bragt til Hillerød Sygehus. Politiet kender midt på aftenen ikke deres tilstand.
De sidste fire er udenfor livsfare og indlagt på Bispebjerg og Herlev hospitaler.
Politiet ved ikke, hvordan de otte personer var fordelt i de to biler, ligesom det er uklart, hvor mange der er mænd, og hvor mange der er kvinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde