Kvinde idømt fængsel: Livestreamede eget færdselsuheld
Kvinde udførte ikke samfundstjeneste og skal derfor afsone fængselsdom for færdselsuheld, hun livestreamede.
En 30-årig kvinde fra Bagsværd er idømt 20 dages fængsel for en række grove overtrædelser af færdselsloven, som hun sendte live på Facebook.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden kørte en nat i 2017 gennem Søborgs gader, mens hun livestreamede på Facebook og svarede på spørgsmål fra sin følgere.
De kunne se kvinden køre over for rødt, køre for stærkt og påkøre to parkerede biler - hvorefter hun fortsatte videre. Det anmeldte en af følgerne.
Efterfølgende blev hun ved retten i Glostrup i 2020 idømt 20 dages betinget fængsel, en bøde på 6000 kroner og frakendt førerretten i tre år.
Fængselsstraffen kunne være undgået, hvis hun på fire måneder udførte 40 timers samfundstjeneste og ikke begik ny kriminalitet i et år.
Det har dog ikke været muligt for Kriminalforsorgen at få kvinden til at udføre samfundstjenesten. Hun har flere gange ikke har overholdt aftaler.
Sagen endte derfor tilbage hos Anklagemyndigheden, og ved et retsmøde i december blev de 20 dages fængsel udløst.
Det sker cirka 200 gange om året, at anklagemyndigheden på vestegnen beder retten fuldbyrde en betinget dom.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker