Det udviklede sig til en kamp på liv og død med ekskæresten, da en 43-årig kvinde natten til tirsdag kom hjem til sin lejlighed i Oliemøllegade på Østerbro i København.
Den jævnaldrende mand overfaldt hende med en kniv, straks hun kom ind ad døren, men kvindens kraftige overtøj afbødede det meste af knivhuggene, fortæller Københavns Politis centrale vagtleder.
På et tidspunkt lykkedes det kvinden at vriste kniven fra ekskæresten, der imidlertid fik fat i en anden kniv, inden det til sidst lykkedes for kvinden at flygte ud af lejligheden.
Da politiet nåede frem, forsøgte den 43-årige mand at springe ud fra lejligheden på fjerde sal, men det lykkedes betjentene at overmande ham.
Manden blev indlagt på lukket psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Han fremstilles tirsdag in absentia i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg - subsidiært grov vold - oplyser den centrale vagtleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker