Kvinde kolliderer med taxi nær Skagen
En kvindelig bilist blev tirsdag eftermiddag alvorligt kvæstet ved et frontalt sammenstød mellem to biler på Hirtshalsvej i Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn.
Den 40-årige kvinde, der er fra lokalområdet, foretog et venstresving fra en sidevej og ud på Hirtshalsvej, hvor hun blev ramt frontalt af en taxi, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Kvinden blev kørt med politieskorte til traumecentret på Aalborg Sygehus. Hun er kommet alvorligt til skade, men omkring klokken 23 tirsdag aften stod det klart, at hun er uden for livsfare, siger vagtchefen. Kvinden har fået adskillige benbrud.
Kvinden havde sin 14-årige datter med i bilen. Pigen slap med lettere kvæstelser.
Også taxichaufføren kom lettere til skade. Både chaufføren og pigen er indlagt på Hjørring Sygehus.
Ulykken skete klokken 17.30, og politiet spærrede vejen i nogle timer, mens en bilinspektør undersøgte ulykkesstedet og de køretøjer, der var involveret i ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned