Kvinde kørt på sygehuset efter uheld

Foto: Jan Knudsen

Bil og cyklist i sammenstød i rundkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre kvindelig cyklist blev kørt en tur på skadestuen i Nykøbing til tjek, efter at hun tirsdag ved 11.40-tiden var involveret i et færdselsuheld i rundkørslen ved Primulavej, Bregnevej og A. E Hansensvej i Nakskov.

Her stødte hun sammen med en bil og pådrog sig nogle skader, men ifølge politiets vagtchef skulle hun ikke være kommet alvorligt til skade.

Vagtchefen havde tirsdag eftermiddag ikke nogen nærmere oplysninger om, hvordan uheldet skete eller om bilisten. Sidstnævnte skulle dog ikke være kommet fysisk til skade.