Kvinde mistede opsparing - pengene blev fundet i en hæk
Angiveligt frygtede en 42-årig kvinde, at bankerne ville lukke, og hun hævede derfor cirka 36.000 kroner.
Søndag var en dyr dag for en 42-årig kvinde fra Østjylland.
Hun frygtede efter eget udsagn, at bankerne ville lukke på grund af coronasituationen. Hun hævede derfor et større beløb fra sin opsparing.
Men omkring 36.000 kroner forsvandt søndag eftermiddag eller aften fra hendes taske - muligvis blev de stjålet.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Mandag morgen kontaktede den 42-årige kvinde derfor politiet.
Til hendes held havde en anden borger - en 59-årig kvinde - forinden fundet en plastikpose med en usædvanligt stor kontantbeholdning i en hæk.
Fundet blev gjort i Trillegården i Aarhus Vest.
Af døgnrapporten fremgår det, at den gennemsigtige, grønne plastikpose indeholdt over 35.000 kroner. Det fremgår ikke af rapporten, at der skulle mangle penge.
- Det viste sig, at det var de penge, som den 42-årige kvinde havde mistet. Hvordan pengene var havnet i en hæk ved haveforeningen, er dog uklart, men pengene vil nu blive udleveret til rette ejer, skriver Østjyllands Politi.
Der bliver fratrukket et beløb fra de tabte penge, som bliver givet i belønning til kvinden, der fandt og indleverede den store sum.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker