Kvinde mister livet i brand i Skovlunde
En kvinde mistede tidligt mandag morgen livet, da der udbrød brand i en lejlighed i Skovlunde ved København.
Branden opstod i en stuelejlighed i en beboelsesejendom på Lundebjerggårdsvej.
- Der var en mand og en kvinde i lejligheden, fortæller vicepolitikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.
- De sov i hver sit værelse, og det lykkedes manden at komme ud ved egen hjælp, fortsætter han.
Manden er bragt til Rigshospitalet, men er uden for livsfare.
Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, hvor eller hvordan branden opstod i lejligheden, men det tyder umiddelbart på, at den er opstået i det værelse, hvor kvinden opholdt sig, og den kan muligvis skyldes uforsigtighed i forbindelse med rygning.
Den afdøde kvinde er heller ikke identificeret med sikkerhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde