Kvinde mister livet i soloulykke på motorvejen
Uden varsel krydsede bil tre spor på Køge Bugt-motorvejen og ramte en gruppe træer, siger politiet.
Det var en 63-årig kvinde fra København, der søndag formiddag mistede livet i en ulykke på Køge Bugt-motorvejen, oplyser Københavns Vestegns Politi sent søndag.
Ulykken skete mellem frakørsel 25 og 26 i motorvejens sydgående retning.
- Vidner siger, at bilen kører i tredje vognbane i normal hastighed, sagde vagtchef Leif Bonde ved Københavns Vestegns Politi tidligere søndag.
- Pludselig ændrer bilen retning og krydser alle vognbaner og nødsporet og rammer en gruppe træer.
- Da patruljen kommer frem, viser det sig, at føreren er afgået ved døden, siger vagtchefen.
En bilinspektør blev tilkaldt i et forsøg på at fastlægge ulykkens forløb, men det er fortsat uvist, hvad der fik kvinden til at forulykke.
Politiet fik alarmen om ulykken cirka 20 minutter i 12.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde