Kvinde og barn er fundet døde på Bornholm
En 41-årig kvinde og hendes lille datter er fundet døde i en bil på en parkeringsplads ved Klemensker på Bornholm.
Det oplyser efterforskningsleder Peter Jørgensen, Bornholms Politi. Politiet efterforsker sagen som mistænkelige dødsfald.
- Omstændighederne er sådan, at der er tale om mistænkelige dødsfald, siger Peter Jørgensen.
Politiet ønsker endnu ikke at oplyse detaljer om, hvordan kvinden og hendes 14 måneder gamle datter er døde. Det ligger imidlertid fast, at de ikke har været udsat for en trafikulykke.
Kriminalteknikere og retsmedicinere er ved 17.30-tiden kommet til Bornholm fra København for at fastslå, hvad der ligger bag de to dødsfald.
- De skal lave deres undersøgelser, og så skal vi mødes mandag morgen. Indtil da vil vi næppe have noget nyt, fortæller Peter Jørgensen til Ritzau.
Politiet fik søndag morgen klokken 7.45 en anmeldelse fra kvindens samlever, der fortalte, at han havde fundet kvinden og barnet døde i bilen på parkeringspladsen.
Samleveren er søndag blevet afhørt af politiet.
- Han er ikke sigtet i forbindelse med dødsfaldene, men han er blevet afhørt med en sigtets rettigheder, siger Peter Jørgensen.
Når man er sigtet i en sag har man ifølge retsplejeloven nogle særlige rettigheder, og det er helt normalt, at politiet afhører folk med en sigtets rettigheder, hvis man ikke er sikker på, hvordan en sag udvikler sig.
Hvis det ender med, at personen bliver sigtet, så har man sikret sig, at retsplejelovens regler er blevet overholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned