Kvinde og børn kontakter kommune efter to ugers efterlysning
Viborg Kommune er kommet i kontakt med en kvinde og hendes to børn, der har været efterlyst siden 12. januar.
Midt- og Vestjyllands Politi indstiller efterlysningen af en 23-årig kvinde og hendes to børn.
Det oplyser politikredsen torsdag formiddag på det sociale medie Twitter.
Kvinden og børnene blev 12. januar efterlyst af politiet. Det skete, fordi de ikke havde været i kontakt med Viborg Kommunes familieafdeling i en måneds tid.
Siden er kommunen dog kommet i kontakt med kvinden. Derfor er efterlysningen ikke længere aktuel:
- Den 23-årige kvinde og de to små børn, som vi efterlyste 12. januar, har selv taget kontakt til kommunen.
- Vi har slettet efterlysningen og beder medier og andre, der har delt efterlysningen, gøre det samme. Tak for hjælpen, skriver politiet.
En forklaring på, at kvinden og børnene blev efterlyst, var, at kommunen var bekymret for børnenes sikkerhed og trivsel. Derfor bad politiet offentligheden om hjælp til at finde dem.
Politiets formodning var, at kvinden holdt børnene skjult. Samtidig viste efterforskning, at børnene omkring årsskiftet opholdt sig i Skive.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet