Kvinde og mand fængslet for dødsvold mod toårig
Syd- og Sønderjyllands Politi har for anden gang anholdt kvinde og mand fra Varde Kommune i sag om lille barns død. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter løsladelse i december har politiet underbygget mistanken i sag om toårig drengs død.
Der er en begrundet mistanke om, at en kvinde og en mand har gjort sig skyldige i vold med døden til følge mod et toårigt barn i Varde Kommune.
I et retsmøde, der har varet hele dagen, har en dommer i Esbjerg torsdag eftermiddag besluttet at varetægtsfængsle begge i fire uger. Det oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.
Kvinden er 52 år, mens manden er 28 år. Den nærmere relation mellem dem har politiet endnu ikke ønsket at oplyse om.
De nægter sig skyldige, og de har kæret afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret, oplyser anklagemyndigheden.
Volden mod den lille dreng skal være sket midt i december. Han pådrog sig kraniebrud.
Da politiet i første omgang havde anholdt de to, fandt retten ikke grundlag for varetægtsfængsling. De blev derfor løsladt i et grundlovsforhør søndag 15. december.
Men efter yderligere undersøgelser og efterforskning stiller sagen sig torsdag ifølge rettens kendelse altså anderledes.
Inden dørene blev lukket, sagde anklageren ifølge det regionale medie jv.dk, at der i efterforskningen også indgår afhøring af vidner.
Ifølge jv.dk skal volden være sket på en landejendom, der tilhører kvinden.
Først blev den lille dreng bragt til sygehuset i Esbjerg, men derefter blev han overført til Odense Universitetshospital.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker