Kvinde og mand på 22 år mistede livet i ulykke ved Holstebro
En personbil ramte en parkeret sættevogn på Skjernvej ved Holstebro, oplyser politiet.
En bilulykke syd for Holstebro sent fredag aften kostede to unge mennesker livet.
Begge de dræbte, en kvinde og en mand, var 22 år. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi lørdag eftermiddag, efter at begge er blevet endeligt identificeret.
Manden var fra Esbjerg-området, mens kvinden kom fra Struer-egnen.
Ulykken skete på Skjernvej umiddelbart nord for Præstevejen, og politiet fik meldingen cirka klokken 22.30.
Af ukendte årsager ramte personbilen med de to unge en sættevogn, som var parkeret i en vigelomme, oplyser vagtchefen om ulykken.
Angiveligt var der ingen vidner til ulykken, som en bilinspektør er blevet sat til at undersøge nærmere.
Som følge af påkørslen var Skjernvej spærret for trafik i nogle timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde