Kvinde og tre mænd fængslet for at smugle 89 kilo hash
Fire anholdte nægter sig skyldige i indsmugling af hash, men klager ikke til landsret over fængsling.
I et lukket retsmøde fredag har en dommer ved Retten i Roskilde valgt at varetægtsfængsle en 25-årig kvinde og tre mænd i alderen 47-62 år, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
- Med varetægtsfængslingen i dag har retten tilkendegivet, at der er begrundet mistanke om, at de sigtede har forestået indsmugling af 89 kilo hash, siger anklager Hanne Christensen i en pressemeddelelse.
Det er hensynet til politiets videre efterforskning af sagen, som fik dommeren i Roskilde til at lukke dørene til retsmødet.
Det har normalt det formål, at eventuelle medgerningsmænd på fri fod ikke må vide, hvad der kommer frem i retten, så de kan slette eventuelle spor, opdigte og afstemme forklaringer eller på anden måde lægge hindringer i vejen for opklaringen.
De fire fængslede blev anholdt torsdag på baggrund af efterforskning af et efterforskningsfællesskab mellem de østdanske politikredse. Særlig Efterforskning Øst, som det hedder, hører formelt under Københavns Politi.
De sigtede nægter sig skyldige, men ingen af dem har valgt at klage over fængslingen ved at kære byretsafgørelsen til Østre Landsret.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker