Kvinde omkommer i lejlighedsbrand
En kvinde er død efter en brand i en lejlighed i Kastrup ved København mandag morgen.
Kvinden blev i bevidstløs tilstand kørt til Rigshospitalets Traumecenter med tredjegrads forbrændinger på 60 procent af kroppen, men hendes liv stod ikke til at redde, oplyser Københavns Politi.
- Jeg har klokken 8.35 fået at vide fra hospitalet, at hun desværre er afgået ved døden, siger vagtchef Mads Firlings til Ritzau.
Han kan ikke sige noget om kvindens alder, eller om hun var lejlighedens beboer, idet hun endnu ikke er identificeret.
- Da vi ankom, stod der en person udenfor, som sagde, at der stadig var en person inde i lejligheden. Personen i lejligheden er nu reddet ud af brandvæsnet, sagde vagtchefen tidligere.
Det er personen, som brandfolk fik ud af flammerne, der er omkommet i branden.
Politiet fik meldingen om brand klokken 06.41 mandag, og både brandvæsen og politi rykkede ud til Kastrupkrogen 8, hvor der var brand i en lejlighed på 2. sal.
Politiet har evakueret 15 personer til en politibus. Branden er under kontrol, oplyser politiet, der mener, at branden er en ulykke og derfor ikke påsat.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned