Kvinde omkommet i voldsom kollision ved Tappernøje
En kvindelig bilist er fredag aften omkommet ved en alvorlig trafikulykke i Tappernøje, der ligger omkring 17 kilometer sydøst for Næstved.
Sammenstødet var så kraftigt, at bilen brød i brand ved ulykken, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- En mandlig bilist kører på Hovedvejen i Tappernøje, og her støder han sammen med en bil, der ikke overholder sin ubetingede vigepligt i et kryds.
- Det er en rimelig voldsom kollision. Den er i hvert fald så voldsom, at den bil, der kører ud foran ham, bliver slynget rundt og ind i et træ og bryder i brand. Bilens kvindelige fører bliver slynget ud og er dræbt på stedet, siger vagtchefen.
Det forlød fredag aften, at kvinden havde sin datter med i bilen. Det var dog ikke tilfældet, fortæller vagtchefen.
- Det er kun de to bilister, der var involveret. Den mandlige bilist er uskadt.
Kvindens pårørende er endnu ikke underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker