Kvinde overfaldt kvinde på åben gade
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Det er femte gang på under to år, at kvinden umotiveret angriber andre kvinder.
En 59-årig kvinde fremstilles sent onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med henblik på varetægtsfængsling efter et voldeligt overfald på en 54-årig kvinde på åben gade i Nykøbing tirsdag.
Ifølge Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing kom de to kvinder, som ikke kendte hinanden i forvejen, ved 10.30-tiden gående mod hinanden i Østergågade i det centrale Nykøbing, da den 59-årige tilsyneladende helt umotiveret slog den 54-årige i ansigtet, så hun fik næseblod.
Det er langt fra første gang, at den 59-årige slår eller sparker andre kvinder på åben gade. Ifølge Bo von Würden er det faktisk femte gang siden januar sidste år.
Dengang slog hun to kvinder med både flad hånd og knytnæve på samme dag i Vordingborg. I marts samme år sparkede hun en kvinde på baglåret, så hun mistede balancen, ligeledes i Vordingborg.
Og i maj i år slog hun en kvinde i baghovedet med en plastikflaske i Nykøbing.
Kvinden er tidligere blevet kendt skyldig i tre af forholdene, men hun er endnu ikke blevet idømt nogen straf, da man afventer resultatet af en mentalundersøgelse, oplyser Bo von Würden.
Kvinden er sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244, der har en strafferamme fra bøde og op til tre års fængsel.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker