Kvinde overfusede politiet

Foto: Rasmus Baaner /Polfoto

Politiet måtte bruge peberspray mod en kvinde, der overfusede dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 01.08 natten til lørdag blev en patruljevogn foran diskotek Mona i Maribo overfuset af en 31-årig kvinde.

Kvinden, der brugte ord som "lortepanser" og "pansersvin", var beruset og meget pågående. Til sidst følte politiet sig nødsaget til at bruge peberspray for at passificere hende.

Hun blev efterfølgende kørt til arresten i Næstved, hvor hun nægtede at opgive sit rigtige navn.

Lørdag formiddag har politiet fundet frem til, at hun højst sandsynligt er fra Morsø. Hun bliver nu sigtet ifølge retsplejelovens paragraf 750 for at have opgivet falsk navn, hvilket giver en bøde.