En kvinde i det vestlige Århus er blevet overhældt med ætsende rengøringsmiddel og forsøgt kvalt sent mandag aften, oplyser politiet.
Da politiet blev kaldt ud til adressen, lød meldingen på husspektakler, men det viste sig hurtigt, at det var en meget alvorlig sag.
Den 28-årige kvinde blev forsøgt dræbt, mener Østjyllands Politi, der har anholdt og sigtet en et år ældre mand i sagen.
Han var til stede, da patruljen nåede frem.
Kvinden blev forsøgt kvalt og har fået flere snitsår på arme og på kroppen.
Desuden sigtes manden for at have hældt den ætsende væske ud over hende.
Han skal fremstilles i et grundlovsforhør, hvor dommeren skal afgøre, om den 29-årige skal varetægtsfængsles.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde