En 28-årig kvinde fra Brande var helt utrolig heldig, da hun lørdag overlevede et styrt på 1000 meter, efter at hendes faldskærm ikke foldede sig ud, som den skulle. Det skriver DR Midt & Vest.
Episoden fandt sted lørdag eftermiddag, da kvinden skulle springe i faldskærm ved Viborg, hvor Midtjysk Faldskærmsklub holder til.
Men et forkert afsæt fra flyet betød tilsyneladende, at linebundtet op til skærmen blev vinklet ind i kvindens taske, og derfor foldede faldskærmen sig ikke ordentligt ud. Det gjorde reserveskærmen heller ikke, og kvinden styrtede mod jorden.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden sprang fra 1000 meters højde. Hun landede på jorden og blev efterfølgende fløjet med helikopter til traumecentret i Aarhus.
- Vidner fortæller, at kvinden var ved bevidsthed hele tiden, siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Lørdag aften var den 28-årige kvinde uden for livsfare. Præcis hvad der er sket med hende, kan politiet ikke oplyse.
Fagfolk skal nu undersøge, om der skete fejl ved udspringet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde