Ulykken er sket i Hønsnap, og politiet fik meldingen klokken 19.35.
- Den yngre kvindes bil ramte en stor sten i en kurve, siger vagtchef Ole Aamand fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kvinden var alene i bilen, og ingen andre trafikanter var indblandet i ulykken.
Umiddelbart har politiet ikke noget bud på, hvordan det kunne gå til, at kvinden mistede herredømmet over bilen.
- Bilinspektøren skal have undersøgt bilen nærmere, siger vagtchefen.
Den 18-årige, der var fra lokalområdet, blev dræbt på stedet.
Ulykken sker kort efter to andre dødsulykker med unge trafikanter.
Fem døde i weekenden. I Silkeborg kørte en 18-årig mand galt, og ved Roskilde betød en anden ulykke, at fire unge mænd på 18 og 19 år mistede livet.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik har unge mellem 18 og 24 år en syv-otte gange så stor risiko for at køre galt i trafikken som deres forældre.
Rådet anbefaler blandt andet, at køreuddannelsen moderniseres.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker