En ung kvinde mistænkes for at have deltaget i nedskydningen af en 19-årig mand i Husum i København i foråret.
Københavns Politi har besluttet at sigte den 18-årige i sagen, og en anklager vil torsdag forsøge at overbevise en dommer om, at hun skal varetægtsfængsles.
Sagen drejer sig om nedskydningen af Mahad Abdulqadir Abdi 10. marts i år.
Kvinden blev anholdt onsdag eftermiddag. Hun har angiveligt en løs tilknytning til en gruppe fra Værebroparken.
Hun nægter sig skyldig, oplyser politikommissær Knud Hvass.
Det samme gør en mand på 20-årig fra Værebro-gruppen, som ligeledes fremstilles for en dommer på Frederiksberg for medvirken til drab og drabsforsøg.
Mahad Abdulqadir Abdi Sent blev dræbt, der der blev affyret mindst 25 skud mod den 19-årige elev på uddannelsescentret CPH West i Husum
To af hans kammerater blev også ramt, mens en fjerde slap uden fysiske skrammer.
Hos efterforskerne er man overbevist om, at drabet skyldes konflikter mellem forskellige grupper i bandemiljøet.
I forvejen er en anden ung mand fra Værebro-gruppen varetægtsfængslet for medvirken til drabet på Abdi.
Kun tre dage efter nedskydningen blev endnu en 19-årig dræbt af skud. Det skete på Blågårdsgade.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde