Kvinde på cykel har mistet livet - lastbil ramte hende
Politiet har oplyst om en dødsulykke fredag i Lyngby nord for København. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nordsjællands Politi undersøger omstændighederne ved en højresvingsulykke i Lyngby.
En kvindelig cyklist er fredag død efter en trafikulykke i Lyngby nord for København, oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden blev ramt af en lastbil i krydset Toftebæksvej og Sorgenfrigårdsvej. Hun var på vej ligeud i krydset, mens lastbilen drejede til højre.
Kvinden blev 63 år og var fra Valby.
Meldingen om ulykken indløb til politiet klokken 11.25, men midt på eftermiddagen fredag har politiet ikke yderligere oplysninger, da de nærmere omstændigheder endnu ikke er klarlagt.
En bilinspektør er blevet kaldt ud til ulykkesstedet for at undersøge forløbet, oplyser politiet. Det er sædvanlig fremgangsmåde ved alvorlige trafikulykker.
Samtidig indhentes forklaringer fra vidner, ligesom den mandlige chauffør afhøres.
I årevis har myndigheder og organisationer med forskellige kampagner og tiltag forsøgt at dæmpe antallet af den særlige form for ulykke, hvor cyklister rammes af højresvingende tunge køretøjer.
24 cyklister mistede livet i højresvingsulykker fra 2015 til 2020, har en statistik fra Vejdirektoratet vist. Mange flere fik kvæstelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned