Kvinde røver Rema 1000 med stjålet dunk salmiakspiritus
Nordjyllands Politi har torsdag aften anholdt en 27-årig kvinde, der mistænkes for at have røvet en Rema 1000-butik med en dunk salmiakspritus. Foto: Free/Colorbox.dk/arkiv
Colorbox.dk
En 27-årig kvinde og en jævnaldrende mand er anholdt efter røveri mod supermarked i Hirtshals.
En 27-årig kvinde er torsdag aften blevet anholdt efter et røveri mod en Rema 1000-butik i Hirtshals.
Det oplyser Jesper Sørensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Vi fik en anmeldelse klokken 20.51, om at en kvindelig gerningsmand havde truet personalet i Rema 1000 med en dunk salmiakspiritus, siger vagtchefen.
Den kvindelige gerningsmand havde ifølge Jesper Sørensen taget en dunk salmiakspiritus i butikken og gik derefter mod kassen og truede personalet til at udlevere et ukendt kontantbeløb.
Herefter forsvandt kvinden ud af butikken.
Det lykkedes dog hurtigt Nordjyllands Politi at komme på sporet af kvinden og en eventuel medgerningsmand.
- Vi har en civil patrulje i området, og de anholder en mand, som formentlig har forbindelse til kvinden, siger Jesper Sørensen.
- Og omkring klokken 21.15 lykkes det at finde kvinden, som også blev anholdt, tilføjer vagtchefen.
De to anholdte er begge 27 år gamle og er fra lokalområdet. De er kendt af politiet for tilsvarende lovovertrædelser.
En juridiske vurdering skal i løbet af natten og fredag morgen afgøre, om de to skal fremstilles i grundlovsforhør.
Nordjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke redegøre for, hvilket forhold de to anholdte har til hinanden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker