Kvinde sigtet for at bortføre datter

En 22-årig kvinde har siden april frihedsberøvet sin egen datter ved at tage hende med til Spanien, selvom pigens danske far har forældremyndigheden.

Flugten startede den 4. april foran Palads Biografen i København. Herefter blev pigen bragt til Spanien.

Og selvom den danske far i sommer fik tildelt den midlertidige forældremyndighed over barnet, så blev moren ifølge politiets sigtelse i Spanien med sin datter.

Kvinden er dog nu blevet udleveret fra Spanien, og hun fremstilles senere fredag i grundlovsforhør, sigtet for ulovligt at føre sit barn ud af landet og unddrage farens forældremyndighed.

/ritzau/

En kvinde fra Benin er sigtet for at have fjernet sin datter fra sin far ved at flygte til Spanien.

Offentliggjort Sidst opdateret