Østjyllands Politi har sigtet en 37-årig libanesisk kvinde for at bortføre sine fire børn.
Ifølge politiet er bortførelserne sket for at undgå en mulig tvangsfjernelse af børnene.
Ifølge politiet lykkedes det i april kvinden at få sendt tre af sine børn til Libanon. Men da hun i begyndelsen af juni forsøgte at få sit fjerde barn - en ni-årig dreng - ud af landet, blev hun opdaget.
Kvinden blev anholdt i lufthavnen i Hannover den 4. juni, oplyser pressemedarbejder i Østjyllands Politi, Mogens Brøndum.
Hun har siden siddet varetægtsfængslet i Tyskland, men nu overføres hun til Danmark, hvor hun fredag formiddag bliver fremstillet bag lukkede døre.
De tre børn, som ifølge politiet er sendt til Libanon, har myndighederne ingen spor af. Børnene har en far i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker