Kvinde sigtet for pædofile overgreb
Nordjyllands Politi fremstiller onsdag en kvinde i grundlovsforhør i ny sag om sexmisbrug af børn. Kvinden er sigtet for overgreb mod flere børn af begge køn.
Politiet er yderst sparsomme med oplysninger i sagen.
- Jeg kan bekræfte, at vi har et retsmøde ved Retten i Hjørring klokken 11, fortæller politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Ifølge oplysninger fra Retten i Hjørring drejer sagen sig om en sigtelse efter straffelovens paragraf 224 og paragraf 222 stk. 2.
Det betyder med andre ord, at sagen drejer sig om seksuelle overgreb mod et eller flere børn under 12 år, og at der er tale om anden kønslig omgang end samleje.
Peter Rask er chef for anklagemyndighedens advokatur for personfarlig kriminalitet hos Nordjyllands Politi. Han skal møde som anklager ved dagens retsmøde og fortæller, at man indtil videre ikke vil ud med for mange oplysninger i sagen.
- Vi skal afhøre en del personer i sagen, og vi vil gerne undgå, at det kommer ud, hvem der er sigtet og forurettet i sagen, siger han til Ritzau.
Advokaturchefen oplyser dog, at der er tale om overgreb mod flere børn, men han vil ikke oplyse, hvor mange børn sagen drejer sig om.
Anklageren vil derfor begære såkaldt dobbeltlukkede døre, når retsmødet begynder. Det betyder, at alle informationen om sagen, også hvad kvinden nærmere er sigtet for, forbliver hemmelige, hvis altså dommeren vælger at følge anklageren.
Det er endnu heller ikke kommet frem, hvor overgrebene nærmere er foregået. Eneste spor er, at grundlovsforhøret foregår ved Retten i Hjørring, som dækker Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø Kommuner.
Den nye pædofilisag kommer frem dagen efter afsløringen af en anden stor sag om misbrug af børn i Nordjylland. I den sag er en 55-årig far tiltalt for brutale sexovergreb mod 9 børn.
/ritzau/
Nordjyllands Politi sigter en kvinde for seksuelle overgreb mod børn under 12 år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned