Den kvinde, der optrådte som spøgelsesbilist tidligt lørdag morgen ved Hadsten, skal i fængsel.
Den 29-årige fik alvorlige kvæstelser ved den ulykke, som hun var årsag til på motorvej E 45. Derfor kunne ikke selv være til stede, da en dommer i Randers onsdag besluttede, at hun skal varetægtsfængsles.
Ifølge politiets oprindelige oplysninger brækkede hun både arme og ben ved sammenstødet med en anden bil.
Årsagen til kravet om varetægtsfængsling er oplysninger om, at hun tilsyneladende var beruset under kørslen.
En blodprøve har vist, at bilisten var påvirket, oplyser vagtchef Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi.
Kvinden nåede at tilbagelægge 17 kilometer på motorvejen nord for Aarhus, oplyser Randers Amtsavis.
Hun kørte mod nord, men i det sydgående spor. Ved afkørslen til Hadsten ramte den 29-årige en modkørende bil med tre personer.
En mand, en kvinde samt et barn på otte år blev kørt til skadestuen. Alle tre har brud på ryggen og flere andre skader, skriver amtsavisen.
Spøgelsesbilister udløser ofte nervepirrende farlige situationer, og som oftest beslutter anklagemyndigheden at rejse tiltale efter flere paragraffer.
I juli var den også gal på E 45. En fuld kvinde nåede at tilbagelægge hele 57 kilometer, før hun blev stoppet.
Turen begyndte ved Hobro og sluttede først ved motorvejskrydset "Firkløveret", hvor E 45 og Silkeborgmotorvejen krydser hinanden.
Den 51-årige kvinde var varetægtsfængslet frem til dommen, som blev afsagt 28. september.
Straffen for at udsætte andre for fare og for spritkørsel blev fastsat til ubetinget fængsel i 10 måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned