Kvinde slået af cyklen med et jernrør
Kvinde cykler forbi, mens en mand er ved at ridse bil med et rør. Han bruger røret til at slå hende af cyklen.
En 36-årig mand fra Gentofte er blevet anholdt og sigtet for grov vold, efter at han mandag eftermiddag slog en kvinde af cyklen med et jernrør.
Kvinden kom cyklende forbi, da manden var i færd med at ridse en parkeret bil med røret, oplyser vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands Politi.
Den voldsomme episode skete på Agertoften i Gentofte kort efter klokken 15.
En kvinde så fra sit vindue, at en mand var ved at ridse siden af hendes bil, der holdt parkeret på offentlig vej, med et jernrør.
Hun greb telefonen, og mens hun var ved at anmelde hærværket til politiet, så hun manden bruge røret mod en kvindelig cyklist, der kom cyklende forbi i det samme.
Kvinden, der er 78 år og fra lokalområdet, faldt af cyklen. Der er ikke oplysninger om, hvor alvorligt hun kom til skade.
Den kvindelige bilejer har kunnet give politiet et så godt signalement, at den formodede gerningsmand kunne anholdes kun en time efter.
Han er nu sigtet efter straffelovens paragraf om grov vold. Politiets jurister vurderer nu, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub