Kvinde slået ned med hammer på gaden
Flere mennesker var øjenvidner, da en nordsjællandsk kvinde onsdag eftermiddag brutalt blev slået ned på åben gade.
Volden skete på Hillerødvejen i Lynge, oplyser politiet.
Hendes eks-mand på 60 år brugte en hammer som våben, da han overfaldt hende, oplyser vagtchef Ole Hestbæk i Nordsjællands Politi.
- Hun er indlagt på Rigshospitalet med kraniebrud og er uden for livsfare, siger han om offeret, der er 51 år.
Det var forbipasserende, som slog alarm til politiet om den farlige vold lidt før klokken 15. Kort efter blev manden anholdt.
I første omgang sigter politiet ham for at ville slå kvinden ihjel. Han ventes fremstillet for en dommer torsdag, hvor en anklager vil kræve ham varetægtsfængslet.
Om efterforskningen siger politiet onsdag aften, at sagen er godt så som opklaret.
- Han har erkendt det faktiske hændelsesforløb, siger vagtchef Ole Hestbæk.
Politiet valgte i øvrigt at afspærre vejen i et par timer i forbindelse med undersøgelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde