Kvinde slap fra kvælertag og spark uden alvorlige skader
En kvinde blev lørdag aften overfaldet i sit hjem af en bekendt, der var på besøg. Hun fik vristet sig fri og tilkaldt politiet. Manden er nu sigtet for drabsforsøg. Arkivfoto. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Politi.dk
49-årig mand fra Odense tog kvælertag på kvindelig bekendt og truede hende. Nu er han sigtet for drabsforsøg.
En 49-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han lørdag blev sigtet for drabsforsøg på en kvinde i Fredericia.
Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge sigtelsen tog han kvælertag på den 59-årige kvinde i hendes hjem.
Kvinden blev undersøgt af læger, og hun er sluppet fra overfaldet uden alvorlige skader.
Manden var ifølge politiet på besøg hjemme hos kvinden på Nyvej i Fredericia, da han på et tidspunkt blev sur og overfaldt hende. Han tog kvælertag på hende og tildelte hende flere slag og spark.
Det lykkedes kvinden at vriste sig fri og få tilkaldt politiet, der kort før midnat lørdag anholdt manden.
Den 49-årige mand er fra Odense.
Vagtchef Hans Hoffensetz ved ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, eller om kendelsen om varetægtsfængslingen er blevet kæret til landsretten.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker