Kvinde slynges ud af bil og mister livet

En 64-årig kvinde fra Stensved i Sydsjælland mistede mandag livet i en trafikulykke i Langebæk få kilometer fra sit hjem.

Kvinden fik tilsyneladende et ildebefindende, oplyser Sydsjællands og Lollend-Falsters Politi.

Kvinden havde sat sig ind i sin bil på Skovledsvej i Langebæk og var i færd med at starte motoren, da hun formentlig blev dårlig.

Da hun endnu ikke havde fået lukket bildøren, blev hun slynget ud af bilen, idet den satte i gang.

Trods en indsats fra redningsfolk og personale fra ambulancehelikopteren stod hendes liv ikke til at redde.

/ritzau/

En 64-årig kvinde fra Sydsjælland blev dræbt, da hun fik et ildebefindende i sin bil.

Offentliggjort Sidst opdateret