En 42-årig kvinde i Horsens ringede natten til torsdag til politiet for at fortælle, at hun havde stukket en mand ned med en kniv.
- Da vi nåede frem til huset i Dalgade, fandt vi den 55-årige mand. Han var blevet stukket med en kniv i brystet, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.
- På hospitalet blev det konstateret, at den ene lunge var punkteret, men manden er uden for livsfare, siger vagtchefen.
Den 42-årige kvinde har fortalt, at hun selv havde opsøgt manden, men ellers er det sparsomt, hvad politiet tidligt torsdag kunne fortælle om sagen.
- Kvinden var meget beruset, og er ikke blevet ordentligt afhørt endnu, fortæller Jesper Duus.
Den 42-årige vil i et grundlovsforhør senere torsdag blive sigtet for drabsforsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned