Kvinde stikker mand i hovedet efter skænderi i Aalborg
En kvinde har fredag aften stukket ud efter en mand med et stikvåben, efter at de havde skændtes.
Et skænderi har fredag aften taget en voldsom drejning i Aalborg, da en kvinde valgte at stikke ud efter en mand med et skarpt stikvåben, der muligvis har været en knust flaske.
Det oplyser Karsten Højrup Kristensen, vagtchef hos Nordjyllands Politi.
Stikkeriet har fundet sted i en lejlighed på Poul Buås Vej. Tæt ved gerningsstedet er en 29-årig kvinde blevet standset, og det har vist sig, at hun var gerningskvinden til overfaldet.
- Der er foretaget anholdelse af hende, der har gjort det. Hun er inde på Politigården nu, mens der bliver efterforsket på sagen, siger Karsten Højrup Kristensen til Ritzau.
Kvinden er sigtet for kvalificeret vold og ventes ifølge vagtchefen at blive fremstillet i retten lørdag.
Den forurettede, en 28-årig mand, er ifølge politiet blevet kørt til skadestuen med stiklæsioner i ansigtet.
- Det er nogle dybe stiksår, uddyber Karsten Højrup Kristensen.
Politiet arbejder i øjeblikket videre på gerningsstedet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde