Kvinde stukket flere gange med kniv i Odense
En mand er søndag blevet varetægtsfængslet for at have stukket en kvindelig bekendt ned.
En 41-årig mand er søndag eftermiddag ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet for at have stukket en 49-årig kvinde flere gange med en kniv, oplyser Fyns Politi.
Der er ikke oplysninger om kvindens skader, men vagtchefen hos Fyns Politi oplyser, at kvinden er uden for livsfare.
Volden skete i Odense natten til søndag.
Der er ikke oplysninger om motivet eller om de to personers relation, bortset fra at de er bekendte.
- Jeg kan oplyse, at de to kender hinanden, siger senioranklager Marina H. Moltke-Leth, Fyns Politi.
Som forklaring på de sparsomme oplysninger om sagen henviser hun til, at grundlovsforhøret med manden foregik for lukkede døre.
Manden er foreløbig fængslet frem til 18. december.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde