Kvinde stukket i halsen efter tv-hygge
En hyggelig aften med øl og tv udviklede sig blodigt, da fem personer torsdag aften mødtes i en lejlighed i Frederikshavn.
Tilsyneladende kom gemytterne i kog, da et skænderi løb af sporet, og en kvinde blev stukket i halsen med en kniv fra køkkenet. Den 30-årige kvinde, som meldes uden for livsfare, blev hastet i en ambulance til hospitalet i Aalborg.
Den formodede knivstikker sidder nu i arresten, sigtet for drabsforsøg, og han bliver inden længe fremstillet i grundlovsforhør efter det voldsomme optrin.
- Der sidder fem personer i en lejlighed, som får lidt øl, ser lidt fjernsyn og hygger sig lidt, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
- Så er der et par stykker, der kommer lidt op og skændes. Det resulterer i, at der en mand, som går ud i køkkenet og henter en kniv, og så skærer han en kvinde i halsen, tilføjer vagtchefen.
Manden, som er 29 år gammel, stak derefter af fra lejligheden, mens der blev ringet efter hjælp til lejligheden.
- De tilkalder selvfølgelig en ambulance, og hun blødte en del, og så bliver hun bragt til sygehuset i Aalborg, hvor hun ligger i øjeblikket og er uden for livsfare, siger Per Vagn Nielsen.
Sent torsdag aften lykkedes det politiet at få fat i den formodede gerningsmand.
- Han er blevet afhørt og sat i arresten med henblik på at blive fremstillet i grundlovsforhør, siger vagtchefen fra Nordjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret om knivstikkeriet klokken 20.10 torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker