En 25-årig kvinde blev natten til søndag stukket ned i sit hjem i det nordlige Silkeborg. Overfaldet skete, da kvinden overraskede en mulig indbrudstyv. Kvinden er uden for livsfare.
Det oplyser vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi.
- Da de støder på hinanden inde i kvindes hus, bliver hun umiddelbart stukket i maven, ikke et dybt stik, og efterfølgende løber gerningsmanden fra stedet, siger vagtchefen.
Politiet formoder, at der har været tale om en indbrudstyv, men man har endnu ikke undersøgt, om der mangler noget i kvindes hjem.
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu en mand på omkring 25 år, som er omkring 180 centimeter høj.
Manden havde lyst, karseklippet hår, et "meget markeret ansigt" og var iført en rød trøje samt mørke, muligvis blå, joggingbukser.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned