Kvinde svindlede på QXL
Kvinde tilstod at have snydt private fra hele landet på internetauktionsstedet QXL.
For mange mennesker er det blevet hverdag at handle på internettet, det sker blandt andet på internetauktionsstedet QXL, hvor alle i princippet kan sætte varer til salg. Men så skal man vel og mærke også have varerne og sende dem til kunderne, når de har forudbetalt for dem.
Det undlod en knap 38-årig kvinde fra Horslunde, og mandag blev hun ved Retten i Nykøbing i en tilståelsessag idømt 30 dages betinget fængsel.
På et tidspunkt i foråret lod den 38-årige kvinde som om, hun havde iPhones, computer, dvd-boks og mobiltelefon til salg på QXL, men når interesserede havde indbetalte det forlangte beløb, som kunne være på et par tusinde kroner, fik de alligevel aldrig deres varer.
I alt svindlede hun for 13.439 kroner. Derfor blev hun dømt for bedrageri, idet hun udnyttede de pågældendes manglende kendskab til, at hun ikke ville eller kunne opfylde de indgåede aftaler.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker